My Story

Copyright © All Rights Reserved

YourStory.dk

My story

Efter 15 år som kommunikationschef/direktør og spindoktor i forskellige ministerier, offentlige myndigheder og organisationer, er jeg nu startet som selvstændig. Jeg har samlet en masse erfaring med kommunikationsarbejdet i de år. Den erfaring, indsigt og kunnen er fundamentet i YourStory.dk.

 

En vigtig erfaring er, at udviklingen indenfor kommunikation foregår i ekspresfart. Tidligere hed det information, og var typisk noget top-down – nu er det kommunikation, hvor alle kan og vil være med.

 

Den teknologiske udvikling påvirker vores kommunikation

I min sidste stilling som kommunikationschef i Ingeniørforeningen IDA, tog vi hul på en ny måde at holde medlemsmøder og seminarer på: webinarer.

 

Læs mere om webinarer

 

Den teknologiske udvikling er nemlig en af de ting, der påvirker vores kommunikation og måden vi kommunikerer på. Også brugen af webfilm og tilstedeværelsen på de sociale medier er områder, jeg har haft stor fokus på.

 

Min evige nysgerrighed efter bedre kommunikation

Men det allervigtigste jeg har med i YourStory.dk er en grundlæggende forståelse af – og evig nysgerrighed efter - hvordan kommunikationen mellem mennesker bliver mest optimal. Uanset indpakning eller platform: om det er på tryk, online eller gennem levende billeder.

 

Min nysgerrighed i forhold til kommunikation blev for alvor vakt, da jeg i syv år havde et studiejob på Danmarks Meterologiske Institut, hvor jeg skrev og speakede vejrmeldingerne – efter meteorologernes diktat. Hvordan bliver et fagsprog gjort forståeligt på terrængående dansk? Vi er i årene omkring 1980 – længe før meteorologerne kom i TV.

 

Hvis du forstår hvad jeg mener

Min nysgerrighed har været med mig siden: Både i årene som hårdtslående og mindre hårdtslående journalist, men også da jeg i tre år arbejdede som brand- og ambulancemand i Københavns Brandvæsen.

 

Jeg afleverede patienter ind i en hospitalsverden, hvor de blev mødt af et systemsprog, hvor udgangspunktet var systemets behov og ikke patientens. Derfor udviklede jeg et kommunikationskursus: Hvis du forstår hvad jeg mener – for hospitalspersonalet, der skrev vejledninger til patienterne. Her er vi ved indgangen til 1990’erne.

 

I dag har alle hospitaler gudskelov kommunikationsfolk ansat – jeg har selv været en af dem, i seks år i 00’erne som kommunikationschef i Københavns Amt og kommunikationsdirektør i Region Hovedstaden. Jeg kan sige, at meget er blevet bedre i patientkommunikationen – men alt er samtidig også blevet meget mere komplekst, og den enkelte patient’s krav til, hvad vi forventer af kommunikationen, er blevet markant større.

 

Hvordan får du fortalt jeres historie

I YourStory.dk – her midtvejs i 2010’erne - er mit fokus blandt andet på, hvordan vi kan komme i kontakt med kunder, borgere eller medlemmer gennem webinarer og gennem den rigtige brug af levende billeder i kommunikationen på vores on-line medier.

 

Men frem for alt – og helt grundlæggende: Hvordan du og din organisation får fortalt jeres historie – så andre forstår det.

 

 

 

 

CV - Teddy Østerlin Koch

 

2014-d.d. YourStory.dk. Selvstændig.

 

2014-d.d. CBS. Ekstern lektor

 

2011-2014 Ingeniørforeningen, IDA. Komm.chef

 

2010-2011 Operate. Områdedirektør.

 

2009-2010 Dansk Erhverv. Kommunikationsdirektør.

 

2006-2009 Region Hovedstaden. Komm.direktør.

 

2003-2006 Københavns Amt. Kommunikationschef

 

2002-2003 Socialministeriet. Kommunikationschef

 

2002 DR-dokumentar.

 

1999-2001 Socialministeriet og Indenrigsministeriet.

Pressesekretær for socialminister og senere indenrigsminister Karen Jespersen.

 

1998-99 NB.KOMMUNIKATION. Selvstændig med

journalistik, kommunikation og undervisning:

•DR2’s Erhvervsmagasin. Free-lance journalist.

•Tilrettelægger af dokumentarer for DR1

•Tilrettelægger af programserie om brugen af internet. DR2/Citizen Dane.

•Skrive- og mediekurser for ledere og ansatte i kommuner, amter, stat og private organisationer.

•Free-lance journalist for Ugeskrift for Læger og Tidsskrift for Sygeplejersker

 

1995-98 TV2/Nyhederne. Nyhedsreporter.

 

1989-95 NB.KOMMUNIKATION. Selvstændig med

journalistik, kommunikation og undervisning:

•Free-lance journalist for Berlingske Tidende, Jyllands-Posten, Det Fri Aktuelt og Tidsskrift for Sygeplejersker.

•Diverse kommunikationsopgaver for det offentlige, private og faglige organisationer.

•Skrivekurser og medietræning for ledere og ansatte i kommuner, amter, stat og private organisationer.

•Foredragsholder, debattør, ordstyrer ved høringer etc.

•Tilrettelægger på Reportageholdet og Fak2’eren, TV2.

 

1986-89 Københavns Brandvæsen. Ambulance-

og brandmand.

 

1984-86 Free-lance for DR: P4, P3, P1,

Sygeplejersken, Brandmanden m.fl.

 

1985 Free-lance journalist i USA.